Lav dit eget bogmærke – enten med reklametekst, fed grafik eller andet.
Vi sælger meget magnetbånd med selvklæb til landets biblioteker og boghandlere, og ofte bruges det til at lave magnetiske bogmærker, da magnetbåndet kan tiltrækkes “sig selv”.
Magnetiske fotolommer & magneter
Magneter i hverdagen
Lav dit eget bogmærke – enten med reklametekst, fed grafik eller andet.
Vi sælger meget magnetbånd med selvklæb til landets biblioteker og boghandlere, og ofte bruges det til at lave magnetiske bogmærker, da magnetbåndet kan tiltrækkes “sig selv”.
Brug af magnetlommer i det daglige kan være billigere og mere miljøvenligt på den lange bane i forhold til f.eks. at bruge post-its.
Mange kontorer bruger post-its til brainstorming/storyboards eller små huskesedler. Men ofte holder limen ikke ret længe, og der skal derfor laves en ny (hvis ikke man helt glemmer alt om den manglende papirlap, der er faldet på gulvet el.lign.). Og bruger man dem til brainstorming, så skal man ikke rykke mange gange rundt på lappen, før limen ikke virker mere.
Små magnetlommer er geniale til dette formål, og så ser det også pænere ud. Forestil dig et storyboard, hvor du sætter dine små ord, sætninger, fotos eller tegninger ind i magnetiske lommer: de er nemmere at rykke rundt på, og de falder ikke ned fra dit whiteboard – de sidder også fast i morgen og i næste uge… ja, faktisk lige så længe du har brug for det. Og så falmer teksten og farverne ikke så hurtigt. Vi har haft nogle magnetiske fotolommer siddende siden 2007 samme sted, og nu har vi år 2014; dvs. i 7 år.
IT-virksomheder bruger dem til strategi, ejendomsmæglere bruger dem til planlægning af åbent hus, politiet bruger dem til at vise et gerningsforløb og planlægning ved demonstrationer, sygehuse bruger dem til vagtplanlægning (med medarbejderfotos eller navne), daginstitutioner bruger dem til piktogrammer, og viceværter bruger dem til at gøre beboerne opmærksomme på noget særligt. Idéerne er mange, men fælles for dem alle er, at magnetlommerne er en holdbar, let og pæn løsning.
Så gør hverdagen lettere for hele kontoret. Vi har rigtig mange størrelser hos Magnetz.dk – og helt sikkert også en størrelse, som passer til dit behov. Helt ned fra str. 4×4,5 cm. (pasfoto-størrelse) og op til str. A3.
Lav din egen knivmagnet af et stykke træ og kraftige magneter.
Hvis du er lidt handy, så er det faktisk ret let at lave sin egen magnetiske knivskinne. Vælg et flot stykke træ og fræs en rille eller runde lommer bagpå trælisten til at lægge magneterne i. Der skal være max. 5 mm. træ tilbage, når du har lavet hullerne/rillen.
En ting, der er vigtig at tage stilling til i startfasen, er: hvor meget afstand skal der være fra kniven til væggen. Trælisten må ikke være for tynd, for så kommer knivene til at ramme væggen, når de tages af. Derfor er det en god idé at vælge et stykke træ, der er min. 2 cm. i bredden.
Med god afstand sætter du magneterne fast bagpå skinnen. Har du lavet én lang rille, skal de limes fast med tokomponentlim, da de ellers vil tiltrækkes hinanden med høj fart og gå i stykker. Lim en magnet fast ad gangen og lad den tørre i nogle timer, før du går i gang med den næste magnet. Afstanden mellem magneterne skal være den afstand, som du ønsker, at knivene skal have til hinanden. Har du i stedet lavet runde lommer til magneterne, kan du forsigtigt lægge dem alle på plads og fiksere dem med et stykke træ på bagsiden, hvis du ikke vil lime dem fast.
Når du skal vælge magneter, er det vigtigt at tænke over, om der skal hænge tunge kokkeknive, eller om det er en knivskinne til udelukkende små knive.
Til små knive kan du “nøjes” med at bruge 20×5 mm. powermagneter (eller 20x20x5 mm., hvis de skal være firkantede).
Til store og tunge knive skal du op på 20×10 mm., 25×7 mm. eller 35×5 mm. powermagneter. I dette tilfælde kan du vælge den magnet, der passer bedst i dimensionerne til din magnet-knivholder. De har alle en bæreevne mellem 11 og 12 kg., men det er nødvendigt, da der er aftand mellem magneten bagpå trælisten og selve kniven, og det vil være en mindre katastrofe, hvis knivene begynder langsomt at glide ned fra skinnen pga. ringe bæreevne.
Du kan også se en video om DIY knivskinner her.
God fornøjelse 🙂
Har du brug for, at dine beskeder ses af den maskuline del af husholdningen? Prøv f.eks. at hænge sedler op om huslige pligter med disse sjove magnetiske taster – hvem ved, måske opvaskemaskinen er tømt, når du kommer hjem… Eller lav lidt sjov med kontorets it-nørd.
Magneterne ligner til forveksling rigtige keyboard taster; de er blot lidt større end the real deal.
De sjove ikon-magneter er fra Trendform og sælges i en pakke med 4 stk.: ctrl + alt + delete + esc.
Pris pr. pakke: kun kr. 59,-. De sælges hos Magnetz.dk.
Vælg magneter fra Trendform, når køleskabet eller kontorets whiteboard tavle skal have lidt personlighed. Magneterne fra Trendform er lige så kraftige som alm. kraftige whiteboard magneter, på trods af at de er mindre i størrelsen. De er lavet med små neodymmagneter (powermagneter).
Mangler du lidt liv i køkkenet eller på kontoret? Så læs med her:
Vi har netop fået en helt masse flotte køleskabsmagneter hjem. Magneterne har sjove og anderledes motiver på, alt lige fra monstre og frugter til vingummibamser og keyboardknapper. Så der burde være noget at finde til både computernørden, det legesyge barn (eller voksen) og æstetikeren.
Køleskabsmagneter kan bruges til at skabe liv på enten køleskabet eller en magnettavle, og her passer vores store udvalg perfekt. Brug f.eks. vores tennisbolde magneter til børnenes sportsaktiviteter eller vores frugtmagneter til madopskrifter – alt sammen noget som skaber hygge i køkkenet eller på kontoret.
Vi har netop lavet en aftale med Trendform Magnets om større rabatter. Vores kunder skal selvfølgelig ikke snydes for denne fordel, så rabatterne går direkte videre til jer.
Køb dem i dag og få leveret i morgen: vi pakker hver dag, og hvis du bestiller inden kl. 15 på hverdage, er der 99% chance for, at vi også når at sende din bestilling af sted samme dag. Klik ind under fanen køleskabsmagneter og gå på opdagelse i vores magnetunivers. Vi har alt lige fra magnetiske monstre og blomstermagneter til keyboard magneter – lige til at give køleskabet eller den magnetiske tavle et pift.
Vores køleskabsmagneter er kendetegnet ved, at de er stærkere end almindelige køleskabsmagneter, som man køber i supermarkeder, på rejser etc. Vær dog opmærksom på, at køleskabsmagneterne ikke dur til glastavler; her skal bruges powermagneter.
Lav din egen magnetiske kalender med let udskiftning af dato, måned, ugedag og årstal.
Vi har fået idéen fra en skoleklasse, hvor den hang på tavlen og var samlet med papirclips, som hele tiden røg ned. Hele formålet med tavlen er, at børnene skal kunne følge med i de skiftende ting i en dato (at de rent visuelt kan se, hvordan dagene skifter, men at månederne og årstal skifter mindre hyppigt). Og så kan de selv være med til at ændre dato m.v. i hverdagen.
Se her, hvad Hannah har lavet:
Der er brugt følgende til at lave kalenderen:
1 stk. hvidt magnetark
1 rulle grønt magnetbånd
1 sort sprittusch
1 alm. saks (til at klippe magnetbåndet med)
Det smarte ved at lave kalenderen i magnetfolie er, at man slipper for “løse lapper”, og det er nemmere at håndtere for børn.
Man kan også lave samme løsning på f.eks. et whiteboard, hvor man inddeler tavlen i felter med sprittusch og klipper dato m.v. ud i det farvede magnetbånd.
Magnetbåndet hæfter på sig selv, dvs. man kan have de udklippede magnetbrikker liggende i en bunke ovenpå hinanden, uden de glider til siden.
Få en smule sjov ind i hverdagen med farvede magneter. Selvom vores sølvfarvede powermagneter er praktiske og flotte, så er det altså en smule sjovere med magneter i farve. Og når de så samtidig ikke er store og “klodsede”, er det dobbelt bonus.
Vi har netop fået disse skønne farvede powermagneter hjem. De fås i flere farver, og farverne er med til at friske f.eks. et hvidt køleskab op. De små stærke magneter måler kun 6×3 mm., men lad dig ikke nare: de er super stærke, og en enkelt magnet kan holde helt op til 6 stk. A4 ark (hvad der svarer til ca. 800 g. i bæreevne).
De små farvede magneter passer perfekt ind alle steder. Du kan bruge dem til at få liv i regningerne på whiteboardet på kontoret eller til at pifte familiebilleder og postkort op med. Magneterne er diskrete, men de giver et super flot og elegant resultat – lige det sidste pift 🙂
Du kan også bruge de farverige magneter til at hænge kunst op med – vi har lige solgt en masse farvede magneter til et kunstmuseum til ophængning af litografier. Vælg blot en magnet i samme farve som motivet, og magneten vil “gå i ét” med motivet; det ser super godt og æstetisk ud (se foto med postkort ovenfor). Du kan også hænge hvide dokumenter op med den hvide magnet; magneten bliver næsten usynlig, og det giver et rent udtryk til et rodet kontor.
Magneterne fås i farverne blå, rød, orange og grøn samt i sort og hvid. Du kan også vælge at kombinere farverne og få et flot og trendy køleskab eller magnetisk tavle. Vær dog opmærksom på, at magneterne ikke kan bruges på magnetiske glastavler (her skal der bruges kraftigere magneter).
Jeg har lavet en video om, hvordan man let laver en magnetisk aktivitetsbold til sin hund eller kat.
Jeg har købt en lille aktivitetsbold i Superbest og gjort den magnetisk med en 20×10 mm. powermagnet. Det er vigtigt, at det er en meget kraftig magnet, man putter ind i bolden, og det er strengt nødvendigt at bruge en magnet, der kun lige kan komme ind igennem hullet i aktivitetsbolden, da den ikke må kunne falde ud igen af hensyn til kvælningsfare for din hund eller kat. Den er kombineret med en 25×3 mm. powermagnet, som jeg har puttet i lommen for at kunne sætte bolden fast på bukserne – en god idé når man f.eks. skal lære sin hund at gå ved sin side.
Se DIY fotos her om, hvordan jeg gjorde bolden magnetisk m.v.
Det blev til et lidt langt indlæg, men der er rigtig meget nyttig viden; så hvis du vil vide mere om magneter til magnetiske glastavler og om kvaliteten på glastavlerne, så gør dig selv den tjeneste at læse hele blogindlæget.
… Eller spring direkte videre til info med beregning af styrke til din glastavle (et tidligere blogindlæg om magneter til glastavler), hvis du allerede ved alt om magnetiske glastavler…
De fleste køber en magnetisk glastavle, fordi den er pæn og æstetisk. Desværre er den ikke altid så praktisk, for selv om det da er smart, at man kan tegne på den med tavletuscher, og den passer godt ind i et moderne hjem, så glemmer de fleste at tænke over, at de ikke længere kan bruge deres almindelige magneter på tavlen. Magneter til glastavler skal nemlig være powermagneter med en enorm bæreevne.
Rent teknisk så skal magnetfeltet fange en magnetisk plade bag glastavlen, da selv glasset ikke er magnetisk. Og dertil kommer, at glas er ekstremt glat. Så det kræver en meget kraftig magnet til glasset.
Jeg har tit kunder i røret, som har købt deres fine tavle og forventede, at de kunne bruge deres almindelige køleskabsmagneter eller whiteboard magneter til glastavlen. Så jeg tænker, at det ofte handler om dårlig vejledning ved købet af magnettavlen…
Når man skal bruge magneter til glas, skal man overveje, hvor tunge ting der skal op på tavlen. Vores mest solgte magneter til glastavler er str. 10×10 mm. (rund) og 10x10x10 mm. (kube). På en kvalitets magnet-glastavle kan de holde 5 stk. A4 papir hver. Skal de holde mindre, kan man gå lidt ned i størrelsen, og skal de holde mere, kan man gå lidt op i størrelsen (men ikke FOR kraftige magneter, for det er stadig glas, vi taler om, og det kan gå i stykker).
Hvis man køber en kvalitetstavle (f.eks. et dansk designet Chatboard), så får man også kvalitet for alle pengene. De har et af de kraftigste magnetfelter på markedet for magnetiske glastavler. Så selv om de koster mere end det dobbelte af dem fra supermarkedet og byggemarkedet, så er de hver en krone værd. For ofte er de billige glastavler så ringe i magnetismen, at der skal bruges så kraftige (og dyre) powermagneter, at det i sidste ende bliver dyrere end at have købt kvalitetstavlen. Og dertil kommer, at de kraftigste powermagneter til glas er meget uhandy: svære at skille ad, og de skal være langt fra hinanden på den magnetiske glastavle, da tiltrækningskraften magneterne imellem er så meget højere end med magnetismen i glastavlen. Så i dette tilfælde er dyrt både bedre og billigere. Og så har jeg ikke engang nævnt kvaliteten på selve glasset..!
Må jeg hjælpe dig videre i dit valg af magneter til din magnettavle? Så kontakt mig endelig via denne kontaktformular.
NB! Jeg har ingen aktier i danske Chatboard. Jeg har bare valgt at købe dem til mit eget kontor, fordi de var de bedste på markedet, og jeg ser rigtig mange billige og ringe tavler i mit daglige arbejde. Så derfor anbefaler jeg uden tøven at købe rigtige kvalitets magnet-glastavler. Og hvis du har mod på at lave din egen magnetiske glastavle, så kontakt den lokale smed – han har helt sikkert noget kraftigt stål liggende, som du kan bygge din egen glastavle med 🙂
Søger du inspiration til ny krydderihylde? Hvis du har en masse små glas med skruelåg, så har vi en idé til en hjemmelavet krydderihylde – som egentlig ikke er en hylde men mere krydderikrukker eller krydderiholdere. Anyway…
En af vores kunder fik en genial idé, så vi brainstormede lidt og endte med at sponsorere en del af de magneter, som hun skulle bruge, mod at vi fik nogle billeder. Og se lige, hvor flot resultatet er:
Det er vigtigt at understrege vigtigheden af at dække magneterne til, så de ikke kommer i kontakt med krydderierne. Vi kender ikke effekten på madvarer ved direkte kontakt, så sørg for at pakke magneten godt ind bag noget, som er fødevarevenligt – f.eks. et rundt klistermærke, der dækker hele låget, en form for hjemmelavet hætte eller måske et stykke pap, der limes på låget, så magneten er “beskyttet”.
Det skal du bruge:
Glassene kan f.eks. være små sennepsglas eller små marmeladeglas. Men du kan også købe dem til formålet i en hobbybutik eller på et loppemarked, hvis du ikke spiser sennep eller marmelade i små glas 🙂
Glassene er her vist med synlig magnet, så man kan se DIY-delen bedre.
Hvis du sætter krydderiglassene på køleskabet, skal du være klar over, at de kan ryge ned på gulvet, hvis du lukker køleskabet hårdt i, eller hvis du støder hårdt ind i dem med armen el.lign., fordi de hænger mere eksponeret for stød end f.eks. på en stålplade på køkkenbordet eller på væggen…
Hvis du ikke kan finde magnetiske skruelåg, så kan du lime magneterne fast på låget med 2-komponentlim. Men hvis du bruger denne metode med lim, er det vigtigt, at du lader limen tørre og “lufte godt af” i minimum 24 timer. Og husk det nu: magneterne skal dækkes af noget, se ovenfor.
God fornøjelse med din gør-det-selv krydderihylde. Og tak til Dorthe for billederne og projektidéen.
Ofte står man og mangler et sted, man kan have sine nøgler, og man lægger dem derfor bare dér, hvor det er lettest – men når man skal finde dem igen, har man glemt, hvor man lagde nøglerne…
Hvis du har et magnetisk skab, en magnetisk tavle eller f.eks. en radiator i magnetisk stål, så kan du sætte en magnetkrog op til nøglerne, og så er det lettere at finde nøglerne næste gang. Det er super smart og simpelt: bare en magnetisk krog op på den magnetiske flade, og så hænger selv det tungeste nøglebundt fast.
Voila 🙂
Det er også smart til at gemme ekstranøglen i skuret eller bag radiatoren el.lign. Og så er det også en pæn løsning, hvor du slipper for at bore huller i væggen.
Se f.eks. foto med en 10 mm. magnetkrog til nøgler – jeg har ikke verdens mindste nøglebundt, men alligevel kan krogen snildt klare dem.
Og har du et pedel-nøglebundt, så vælger du blot en større magnetisk krog.
OBS! Ved valg af magnetkrog skal du være opmærksom på, at bæreevnen er en rettesnor for direkte træk. Dvs. når man hænger noget op på en magnetkrog, er der meget tyngde nedad. Så selv om en magnetisk krog på 10 mm. har en bæreevne på imponerende 2,2 kg., så svarer det til ca. 500 gram nøgler, da de er meget tunge nedad og kræver en del ekstra i bæreevne.
Jeg har fået fingrene i verdens (måske) mindste magnettavle. Det er små stålskiver med selvklæber, så man kan lave en magnetisk flade stort set alle steder uden at skulle bore.
Jeg bruger dem til mange ting, bl.a. som her, hvor jeg har hængt en “huske-plade” op sammen med en LUDO-magnet over min datters knagerække, så hun ikke glemmer vigtige ting:
Du kan købe dem hos mig på Magnetz.dk.
Copyright © 2024 · eleven40 theme on Genesis Framework · WordPress · Log in