Brug magnetlommer i stedet for post-its

10x10-hvid-magnetlommeBrug af magnetlommer i det daglige kan være billigere og mere miljøvenligt på den lange bane i forhold til f.eks. at bruge post-its.

Mange kontorer bruger post-its til brainstorming/storyboards eller små huskesedler. Men ofte holder limen ikke ret længe, og der skal derfor laves en ny (hvis ikke man helt glemmer alt om den manglende papirlap, der er faldet på gulvet el.lign.). Og bruger man dem til brainstorming, så skal man ikke rykke mange gange rundt på lappen, før limen ikke virker mere.

Små magnetlommer er geniale til dette formål, og så ser det også pænere ud. Forestil dig et storyboard, hvor du sætter dine små ord, sætninger, fotos eller tegninger ind i magnetiske lommer: de er nemmere at rykke rundt på, og de falder ikke ned fra dit whiteboard – de sidder også fast i morgen og i næste uge… ja, faktisk lige så længe du har brug for det. Og så falmer teksten og farverne ikke så hurtigt. Vi har haft nogle magnetiske fotolommer siddende siden 2007 samme sted, og nu har vi år 2014; dvs. i 7 år.

IT-virksomheder bruger dem til strategi, ejendomsmæglere bruger dem til planlægning af åbent hus, politiet bruger dem til at vise et gerningsforløb og planlægning ved demonstrationer, sygehuse bruger dem til vagtplanlægning (med medarbejderfotos eller navne), daginstitutioner bruger dem til piktogrammer, og viceværter bruger dem til at gøre beboerne opmærksomme på noget særligt. Idéerne er mange, men fælles for dem alle er, at magnetlommerne er en holdbar, let og pæn løsning.

Så gør hverdagen lettere for hele kontoret. Vi har rigtig mange størrelser hos Magnetz.dk – og helt sikkert også en størrelse, som passer til dit behov. Helt ned fra str. 4×4,5 cm. (pasfoto-størrelse) og op til str. A3.