Tidligere blogindlæg

Aktivitetstavle, mandag-søndag

Mit seneste projekt med magneter er denne magnetiske aktivitetstavle. Magnetpladen er en stålplade, som jeg har købt billigt af den lokale smed. Ugedagene, opdelingen af tavlen og piktogrammerne er magneter.

Jeg har brugt mosgummi til ugedage-magneterne, fordi mosgummi er et meget taknemmeligt materiale; let at klippe, vejer ikke så meget og findes i et væld af flotte farver til små penge. Og så kan det købes i de fleste hobbyforretninger.

Til opdeling af dagsfelter har jeg klippet magnetbånd i tynde, lange strimler. Til ugedagene har jeg også brugt magnetbånd (med selvklæb).

Tavlen er kun 90×40 cm., så der er ikke plads til for mange detaljer hver dag på denne aktivitetstavle, så mandag fungerer som en piktogram-visning af, hvad børnene skal gøre hver dag (de ting, de har sværest ved at huske rækkefølgen af), og de andre dage har jeg fremhævet de ting, der er særlige for de enkelte dage. F.eks. er onsdag “store badedag”, dvs. den dag, hvor de både skal i bad, have ordnet negle o.lign. De kommer også i bad de andre dage, men her er det sat i system, hvornår det er den helt store tur.

Hver familie = hvert sit system. Men jeg håber, at jeg har inspireret dig til at lave en lignende aktivitetstavle.

Magnetlommer med quickload

Jeg har solgt magnetiske fotolommer i mange år, og hos Magnetz har vi for nyligt udvidet vores sortiment til også at indeholde magnetiske lommer med quickload. “Quickload” betyder helt enkelt, at det er gjort ekstra nemt at åbne og lukke magnetlommerne.

Den mest solgte størrelse med quickload er A4 magnetlommer. De bruges ofte af virksomheder og institutioner, hvor informationerne i den magnetiske lomme skal skiftes ofte ud. Men de bruges også af ældre, som har svært ved at bruge vores almindelige magnetlommer med åbning på 1 led.

Vi har fast 2 størrelser på lager. Men vi kan lave dem rimelig hurtigt i størrelser fra a5 til a3.

Hold dugen fast med magneter

En kunde søgte en magnetløsning til at holde dugen fast på glas-havebordet. Løsningen blev magneter med lim på undersiden af bordet (til at sidde der permanent) og lidt kraftigere powermagneter til ovenpå bordet, som ikke sidder limet fast på bordet men placeres ovenpå dugen. En løsning som denne er ikke en standardløsning til alle haveborde og bordtyper. Den er målt og testet ud fra kundens havebord i glas. Magnetbehovet kan ændre sig med tykkelse og bordets materiale. Sig til, hvis vi også skal hjælpe dig med en løsning med magneter til et havebord hos dig – eller en helt anden magnetløsning. Vi sidder klar med testmateriale og lommeregner.

Powermagneter er stærkere end man tror. Ej at forveksle med de almindelige ferritmagneter fra almindelige køleskabsmagneter!

Kontakt os HER.

Meget stærke kontormagneter

Skal det være praktisk og pænt på én gang på kontorets magnettavle, så kan jeg anbefale Boston Xtra kontormagneterne, som kan holde på til 12 stykker a4 papir ad gangen!

De kommer i mange forskellige farver og former. Ensfarvet eller assorterede farver? Runde, firkantede eller trekantede magneter? Du bestemmer selv. Se mere her om stærke kontormagneter.

Magnetiske bogstaver gør-det-selv

Hvis man er lidt kreativ, kan man hurtigt og billigt lave sine egne magnet ord, så man kan lave sjove beskeder på køleskabet eller whiteboardet (ikke glastavler).

Her har vi brugt magnetbånd uden klæb, en saks, labels og en computer + printer til at lave ord med. Man kan også selv skrive direkte på magnetbåndet med tusch, hvis man har en pæn håndskrift…

Resultatet blev dette (sætningerne er lavet af et barn):

20130626-083059.jpg

Sjove forespørgsler

Vi lærer noget nyt hver dag om magneter og hvad de kan bruges til. Tirsdag lå vi vandret med forespørgsler på telefonen. Vi havde en enkelt genganger med magneter til prøverums gardiner. Men ellers havde vi et skoleprojekt med ting, der skulle sidde fast i loftet, akrylplader der skulle sidde fast på magnetisk glastavle og to bordplader der skulle kunne “svæve” over hinanden ved hjælp af magneters modpoler.

Hver gang skal vi teste og have lommeregneren frem – og det er det, der gør hverdagen med magneter så sjov og anderledes. Jeg blev i hvert fald ikke selvstændig, fordi jeg elskede at lave bogholderi og pakke ordrer; men fordi jeg elsker en fleksibel og udfordrende hverdag. Så kom endelig med flere sjove forespørgsler til os. Vi elsker at “tænke ud af boksen”!

Ha en god dag.
Mia & co.

Magneter til piktogrammer

Så er der igen fyldt op på lageret med magnetlommer til piktogrammer.

Vores serie med 18 stk. gratis piktogrammer passer til vores 6×6 magnetlommer, som du finder her: www.magnetz.dk/magnetlommer.

NB! Husk at vores piktogramserie både kan downloades i farver og i en sort/hvid version til at farvelægge selv.

Magnetisk legetøj

Endelig fandt jeg dem – min søns yndlingslegetøj fra børnehaven. Magnetiske figurer til at “bygge” med. Dem må vi ha derhjemme! Jeg er ikke så god til actionfigurer og dragen-og-ridderen-kæmper-til-døden lege – her er en stor viden om Barbie og Ken ikke så brugbar… Pludselig er man pinlig-mor, når man giver dragen følelser og ridderen et tøset navn. MEN noget med magneter; ja så kan jeg være med igen.

Man kan jo bygge alt muligt med de smarte magnetfigurer. Og så fandt jeg også lige ud af, at de har et navn andet end magnet-bygge-dimser: de hedder Polydron magneter. Fandt dem hos Legeakademiet og er helt solgt.

Tid til at nørde – Artikel om permanente magneter

Ja, ved ikke hvad man skal kalde interesse for magnetisme ellers… føler mig i hvert fald en smule “nørdet”, når jeg læser artikler om magnetisme.

Faldt over en rigtig spændende artikel om permanente magneter i Ingeniøren. Handler bl.a. om en meget omtalt Youtube video med en maskine og en teori om monopolare magneter.

Og noterne til artiklen er mindst lige så interessante som artiklen selv… god læselyst 🙂

Magnetiske clips til køleskabet

Endnu en smart måde at hænge ting op på køleskabet: med magnet clips fra Trendform. Lidt mere fancy end en almindelig køleskabsmagnet – så hvorfor ikke købe lidt “lir” til køleskabet.

De magnetiske klemmer er lavet med powermagneter, og de har en imponerende bæreevne på 300 gram.

OBS! Virker ikke på magnetiske glastavler.

Hjemmelavede magneter til jul

Vi har været i det kreative hjørne og lavet kraftige køleskabsmagneter med Fimo-ler og små neodymmagneter str. 6×2 mm. Vi er gået efter en bæreevne på ca. 600 gram for at have en magnet, der kan holde både figuren og den tykke menufolder hængende.

Der kræver en kraftig lim for at holde magneterne siddende. Vi har brugt UHU tokomponent lim. Det er forholdsvist nemt at bruge, og det virker bare. Det skal blandes i forholdet 1:1, og magneten skal skrabes let, så der er ridser (ikke hul) i magnetens overflade. Derefter skal det tørre i ca. 12 timer. Men så tør vi også love, at magneten aldrig falder ud af “hylstret” igen – medmindre du varmer det grundigt op.

Vigtig info: magneterne må ikke komme med ind i ovnen – de tåler kun på til 80 grader, og Fimo-ler skal varmes op til ca. 130 grader. Vi klarede det ved at lave et aftryk af magneten i leret, og så var det let at sætte den i aftrykket bagefter med lim, når magnet-figuren var kold.

Vi købte 8 forskellige farver Fimo ler i Panduro Hobby Lyngby Storcenter. De har et stort udvalg og søde ekspedienter.

Magneter til glastavler – billigere og kraftigere

Ja, overskriften overlever næppe i Jantelovens tegn, men ikke desto mindre er det sandt: vi sælger billigere og stærkere magneter til magnetiske glastavler end dem, man køber hos tavle-leverandørerne. Vi mødes ofte af skepsis over, at vi er så meget billigere end mange af vores konkurrenter. Men der er altså hverken fup eller fiduser over det, vi leverer. Vi køber stort ind og går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi undersøger altid markedet grundigt. Og så vil vi gerne blive i branchen i mange år. Så vi sætter en stor ære i at levere kvalitet og service til alle – hver gang. For en “lille kunde” kan ende med at blive den største, hvis vi gør det godt nok. Og det også meget sjovere at gå på arbejde, når man har tilfredse kunder. Så vores opskrift på succes med kraftige magneter er egentlig meget simpel.

/Mia & co.