Før du køber en magnetisk glastavle, så se mig skille 2 glastavler ad

Glastavlerne er blevet populære. Men jeg har fundet ud af, at enten elsker man dem, eller også hader man dem… og mange køber dem, fordi de ser smarte ud, men så ender de med kun at bruge dem til at skrive på, fordi de opgiver det med magneterne.

Det er en skam! For det handler bare om dårlig rådgivning.

Nu lever jeg jo af at sælge magneter, så jeg har haft fornøjelsen af at kunne skille nogle glastavler ad i arbejdstiden – det er nemlig slet ikke så tosset med magneter i hverdagen. Se forskellen på magnettavler her. Jeg har taget et Chatboard (det dyre) og et Naga board (det billige). Og begge virker, hvis man bare ved, at selve glasset ikke er magnetisk… det er selve metalpladen bagved, der er magnetisk, så magneterne skal virke gennem glasset.

Det kræver nogle MEGET STÆRKE magneter.

Men hæng på lidt endnu!
For jeg ved jo en del om magneter…
Og jeg ved, at du også kan blive glad for DIN tavle.

Det handler nemlig bare om, at du vælger den rette, der passer til dit behov. For hvis dit behov mest er at skrive, kan du jo købe en hvilken som helst glastavle – den behøver ikke engang være magnetisk. MEN hvis du køber den for at hænge ting op magnetisk, skal du overveje at gå med den dyreste af tavlerne.

Jeg siger ikke, at dyrest er bedst. Naga tavlerne har nemlig den klare fordel, at de er billige, så de fleste kan være med. Men der medfølger desværre nogle svage magneter, og folk i butikkerne er ikke uddannet til at rådgive om magneter. Så du skal vide, at den billige tavle kræver, at du køber nogle stærkere magneter, hvis du vil bruge den i det daglige og blive glad for den rent magnetisk.

Her er min video, hvor jeg skiller to magnettavler ad og sammenligner magnetismen:

Skal du vælge den billige tavle?

Det kommer som sagt an på, hvor meget du skal bruge din glastavle i det daglige med magneter. Hvis du skal bruge den meget, skal du investere i nogle stærkere magneter. Og det kan blive dyrt, hvis dit behov er “krævende”. Forventer du at hænge mere end 1 stykke papir op på tavlen, skal du have fat i magneter, der har min. 3 kg. i styrke (og gerne 4 kg.), og hvis du forventer at kunne hænge nøgler op på tavlen, skal du ikke købe den billige tavle, for den kræver en magnet med +50 kg. i bæreevne for at kunne bære dit nøglebundt på ca. 0,5 kg. eller din familiekalender. Det er nemlig ting, der kræver nedadgående styrke, og så er de 2 kg., der er i de medfølgende magneter overhoved ikke nok.

… eller skal jeg vælge den dyre tavle?

Hvis du skal bruge den rent magnetisk, så ja! Der er en tykkere metalplade på bagsiden, hvilket gør den mere magnetisk. Så simpelt er det. Og du skal derfor bruge mindre stærke magneter end den billige tavle (fra 1,5 kg. i styrke). Så enkelt kan det siges. Men start med at se videoen, hvor jeg skiller tavlerne ad. Så finder du hurtigt ud af, hvilken tavle, der passer bedst til dig.

 

Derfor skal du vælge stærke køleskabsmagneter

Magneter er ikke specielt sexede… men ikke desto mindre er de mega rare at have på sit køleskab – hvis altså de virker.

10 grunde til at vælge stærke køleskabsmagneter

  1. De er stærke (no shit, Sherlock)
  2. De falder ikke ned, når du åbner og lukker køleskabet
  3. De bliver hængende, når der er gennemtræk i huset
  4. De kan holde pizzafolderen hængende i øjenhøjde
  5. De er ikke nemme for børn at tage ned og lege med
  6. De er ikke nemme for dyr at tage ned (og sluge)
  7. De er sjovere at lege med (selvom man ikke må – fy!)
  8. De er pæne (og minimalistiske) i sig selv uden pynt
  9. De kan holde dine nøgler – eller viskestykker eller knive…
  10. De giver dig nogle flotte klemmelus, som du kan blære dig med.

[Read more…]

Opgrader din P-skive med stærke magneter

Kender du det? En ting der irriterer dig hver eneste dag, men som du fikser “i morgen”?

Jeg blev kontaktet af Erik, som var træt af, at P-skiven blev ved med at falde ned fra ruden. Og så havde han brug for at kunne skille skiven ad, så den kunne få et nyt batteri… men utroligt nok, så ødelægger man skivens evne til at blive hængende, når batteriet skal skiftes. Så han var på jagt efter nogle stærke magneter til parkeringsskiven, så den igen kunne være til gavn og ikke til besvær.

Erik beskrev udfordringen sådan her:

[Read more…]

Sy med magneter

Magnetisk lukning i tøj

Jeg havde ellers lovet mig selv sidste år, at jeg ikke ville sy fastelavnsdragter selv mere, men da min søn stod og kiggede sørgeligt på mig, fordi man ikke kunne købe en Bulbasaur-dragt (en Pokemon-figur), så hev jeg symaskinen frem og lavede mønster til et Bulbasaur fastelavnskostume. Jeg havde dog ét krav, og det var, at den skulle lukkes med magneter, så jeg kunne teste de nye sy-i magneter på alle leder og kanter.

Det kan være svært at forklare, hvordan man syr med magneter, så jeg har taget en hulens masse fotos undervejs i projektet.

Her er det færdige projekt (bare så det måske giver bedre mening med de næste billeder):

Det vigtigste er at vurdere behovet, før du køber sy-i magneter. I dette tilfælde var det til en dreng på 8 år, så den måtte ikke være alt for kraftig af hensyn til klemmelus, men den skulle alligevel kunne lukkes helt tæt, uden at magneterne ville slippe hinanden hele tiden. Og så naturligvis hvordan synlige syninger skal se ud – runde eller firkantede. I dette tilfælde valgte jeg de firkantede magnetlommer.

Jeg valgte at sy følgende magneter i dragten:

Jeg valgte den stærkeste af dem til kraven, fordi det er der, der er størst “træk” og derved størst mulighed for, at dragten åbner sig. Og fordi det er en fastelavnsdragt til et barn, valgte jeg de lidt mindre kraftige til resten af dragtens magnetlukning, hvor der er mindre “træk” på magneterne.

Sådan syr du med magneter

Start med at sætte magneten i tøjet i den ene side og sy den fast. Hvis du er i tvivl, om den ikke ligger helt korrekt, kan du starte med at sy den ene side.

Sy gennem plasticlommen ganske forsigtigt (jeg brugte en 90’er nål fra Singer). Og sørg for, at du ikke syr helt opad selve magneten, da den så ikke længere er vandtæt – det ses nemt på sy-i magneten.

Sæt den anden magnet ovenpå den anden magnet men bare udenpå tøjet, så du ved, at du vender polerne korrekt – det vil være ærgerligt, hvis du vender to ens poler mod hinanden, da magneterne så vil frastøde hinanden i stedet for at tiltrækkes.

Tag den anden side, som skal have den anden magnet syet fast, og sæt den fast med en knappenål, så du kan teste lukningen af, inden du syr magnet nr. 2 fast. Det er nemlig ikke så sjovt at skulle sprætte op igen. Når den sidder helt korrekt, kan du sy den fast.

Herunder kan du se, hvordan man ser, om magnet nr. 2 er placeret korrekt med modsatte pol. Billedet til venstre viser to sydpoler, der vender mod hinanden. Pilen viser midten af den magnet, der er syet fast i dragten. Det er altså et tegn på, at du skal vende magneten om. Og til højre kan du så se, at magneterne ligger lige ovenpå hinanden.

Og det sidste billede viser mere nøjagtigt, hvor tæt på magneten du kan sy den fast i dragten, og hvordan det så ser ud på den anden (og synlige) side af dragten.

Jeg kan anbefale, at du bruger nogle gode nåle, så de ikke knækker undervejs. Jeg køber mine synåle og knappenåle hos Rito, fordi de altid har et godt tilbud.

Er du i tvivl om, hvordan du skal sy magneter i dit tøj (eller noget andet), så kontakt mig gerne. Jeg kan godt li at blive udfordret på min magnetviden!

Mange hilsner
Magnet-Mia

 

Sjove DIY projekter med magneter

Magneter i hverdagen

Jeg er blevet tippet om denne video, hvor der bruges en masse forskellige powermagneter. Det er svært ikke at blive inspireret til at lave nogle af tingene selv.

Klik på foto for at starte videoen (via Facebook):

Screen Shot 2016-04-21 at 09.56.06

Der er ca. 10 forskellige projekter med magneter. Bl.a.

  • rengøring af glasflasker
  • nem fjernelse af batterier, der sidder fast
  • opsætning af ledninger med magneter

Jeg skal selv i gang med at lave nogle af disse projekter i en fart 🙂

DIY magnetisk grydesvamp & opvaskebørste

Brug magneter i køkkenvaskenSvampen kan nu hænge frit

Denne gang er jeg rykket ud i køkkenet: Jeg var træt af ildelugtende opvaskebørster, som står i køkkenvasken hele dagen, og af aldrig at kunne finde en grydesvamp, når jeg skulle bruge den. Og som med alt andet tænkte jeg: men hvis nu jeg kan hænge det op med magneter?!

Magnetisk grydesvamp & opvaskebørste

Jeg er for økonomisk bevidst til at investere i de magnetiske produkter, der findes på markedet, for jeg skifter ofte opvaskebørsten og grydesvampene ud (pga. bakterier). Og når nu man kan genbruge magneterne med en gør-det-selv løsning… Det viste sig at være ret nemt at lave en magnetisk grydesvamp og en magnetisk opvaskebørste.

Der findes virkelig mange forskellige opvaskebørster, så dér må du finde en løsning, der passer bedst til din yndlingsbørste. Men alle kender formen på en grydesvamp, så jeg viser her et trick med en ganske almindelige opvaskesvamp, og du er velkommen til at gøre mig kunsten efter.

Brug en gummimagnet

Du skal bruge:

Det er vigtigt at bruge en gummimagnet, da den tåler vand og slag. Klip hullet til magneten så smalt som muligt, så magneten sidder godt fast inde i svampen – den skal presses ind, uden at du ødelægger grydesvampen. Og klip tæt opad den ru side.

Du skal bruge saks, magnet og grydesvamp   Klip et hul i svampen   Put magneten ind i svampen   Svampen kan nu hænge frit

Min håndvask er ikke magnetisk, så jeg har limet en lille powermagnet på ydersiden (altså den side af vasken man kun ser, hvis man åbner køkkenskabet).

Når grydesvampen skal udskiftes, tager du blot magneten ud og laver en ny magnetisk grydesvamp.

Fremgangsmåden er lidt den samme med en magnetisk opvaskebørste: du skal bruge en magnet, en opvaskebørste og noget lim. Og når det er på tide at skifte opvaskebørsten ud, så hiver du magneten af den gamle og sætter på den nye.

Sig til, hvis du har et DIY-projekt, som jeg skal hjælpe dig med.

Magnetiske fotolommer til børn med autisme

Jeg er i gang med at hjælpe en familie med autisme inden på livet. De bruger mine gratis piktogrammer i dagligdagen, og så sætter de dem ind i magnetiske fotolommer, så deres søn kan have piktogrammerne i øjenhøjde flere steder:

  • på køleskabet,Screen Shot 2015-11-05 at 10.55.06
  • på magnettavlen på værelset,
  • på stålskabet på badeværelset,
  • i sin lomme, og
  • i sin mappe, som han har med i børnehaven.

Magnetlommerne bruges alle disse ovennævnte steder –  de gratis piktogrammer er klippet ud og sat i magnetiske fotolommer, som har afrundede kanter, så de netop er så fleksible som overhoved muligt til ethvert formål.

[Read more…]

Magnetisk ringbindsmekanisme – Hvad er det?

En magnetisk ringbindsmekanisme er stål-indmaden fra et ringbind med magneter i hver ende. Man behøver altså ikke længere have sine papirer i en lukket mappe, men man kan hænge dem op på sin magnetiske tavle – whiteboard eller glastavle. De findes både i en 4-rings og en 2-rings model.

magnetisk-ringbind

Magneterne er stærke nok til at holde både A4 og A3 papirer. Hulbredden er almindelig så man kan bruge en normal hulmaskine til papirerne. Ringene er nemme at åbne med to pegefingre ind imellem ringene.

[Read more…]

Hæng iPad på køleskabet el.lign. med magneter

Skal du hænge din iPad eller tablet på køleskabet, emhætten eller en magnettavle på værkstedet? Tjek denne video først og se, hvordan du laver din egen iPad-holder med magneter.

Som udgangspunkt er det en mega dårlig kombination med magneter og elektronisk udstyr, men alt det bliver forklaret i videoen 🙂 God fornøjelse med at hænge din tablet eller iPad op.

Magneter med dyr – Sjove Køleskabsmagneter

Køleskabsmagneter behøver ikke at være kedelige! Mød vores nye venner her og spørg for sjov dig selv: hvilket dyr er DU?

Katten Friedegunde

Magnet med katten FriedegundeFriedegunde er altid fuld af sjov men også forfærdelig uheldig. Altid når hun leger med de andre katte, er det hende der falder på halen og kommer galt afsted. De andre katte kommer altid hurtigt løbende når Friedegunde har problemer og giver hende en krammer, og så er det jo ikke noget problem at være lidt uheldig når bare man får et kram

Elgen Heinrich

Køleskabsmagnet med elgen HeinrichElge har store og flotte gevirer; det ved Elgen Heinrich. Han har læst i et dameblad at massere at blomster giver det største og flotteste gevir, så Heinrich har stået og gumlet blomster de sidste mange dage. Alle de blomster har gjort underværker og han har nu det flotteste gevir blandt elge.

Ræven Ewald

Magnet med ræven EwaldDen lille ræv Evald er altid fuld af krudt, og kan løbe rundt i timevis uden at blive træt. Men han ved ikke bedre end at sidde og kigge på himmelen, efter en hel dag med sjov og ballade. Ewald har også en rigtig god ven: Edgar. Ham kan du læse om lidt længere nede på siden.

Koen Erika

Magnet med koen ErikaFor længe siden ved en lille bæk, blev der engang holdt et kapløb. Kapløbet gik ud på hurtigst muligt at komme over bækken og op på den nærmeste bakketop. Den lille ko Erika, havde ingen at løbe kapløbet med,og ligeså med den lille gravhund. De besluttede at løbe kapløbet sammen. De sprang over bækken og næsten fløg over bakken, de var det hurtigeste par og vandt løbet. Nu elsker de at løbe kapløb, men aldrig uden hinanden.

Æslet Balthasar

Køleskabsmagnet med æslet BalthasarBalthasar elsker at rejse og se en masse nye steder. Han gør det tit og har altid en masse at fortælle. Faktisk har han ofte så meget at fortælle at han kan blive helt rundtosset af alle de steder han har været, og alle de ting han har set. Så tager han sig en lille lur og drømmer om de smukke bjerge og den fugtige tropiske regnskov opg så er han frisk til nye eventyr.

Ræven Edgar

Magnet med ræven EdgarEdgar har mange talenter. Han kan synge, spille klarinet, spille stangtennis, male og stå på et ben. Edgars mor er noget så stolt, så når hun skal til selskab med de andre mødre, taler hun altid om hvor dygtig og alsidig han er. De andre mødre synes at Edgar lyder som en fornuftig lille ræv og skynder sig altid hurtigthjem for at lære deres egne børn en masse nye ting og sager.

Uglen Lotta & venner

Køleskabsmagnet med uglen Lotta og hendes vennerLotta har mange venner men ingen så gode som hendes aller mindste små ugle venner. De var engang til fødselsdagsfest sammen, med balloner og kage og alt hvad små ugler kan drømme om, og nu er de blevet de bedste vemmer og laver alting sammen.
Uglen Lotta og hendes to venner er helt tossede med balloner, i alle mulige størrelser og farver. Jo smukkere jo bedre. De rejser nu rundt i verden for at samle de aller pæneste balloner sammen, som de kan finde. De har været til et hav af fødselsdagsfester og forlystelsesparker og deres samling af balloner er noget af det flotteste

Fåret Gertrud

Magnet med fåret GertrudGertrud har altid været en underlig starut, men altid fukld af sjov. Når de andre får tripper rundt på marken og nipper at det sprøde græs, hopper og danser fåret Gertrud rundt. Om aftenen når alle fårene på marken går til ro, er det Gertrud der fortæller om hendes spændende dag, og de andre lytter glade med.


 

Du finder alle disse sjove magneter med dyr hos Magnetz.dk.

Magneter er ikke legetøj, men…

Jeg fortæller tit, at magneter ikke er legetøj, og det er de heller ikke. I hvert fald ikke i deres oprindelige form. For de kan gøre stor skade, hvis man ikke bruger dem korrekt og “fornuftigt”.

MEN hvis du alligevel søger magnetisk legetøj eller magneter til børn, så er jeg faldet over en webshop: CapToy med salg af magneter til eksperimenter med børn.

[Read more…]

Lav selv din egen magnetiske knivskinne

Det er faktisk ret let at lave en magnetisk knivskinne selv.

Du har måske allerede det stykke træ, den flise eller noget andet, som du vil lave til en magnetliste til at hænge dine knive op på. Vi kan ikke hjælpe dig med denne første del (altså materialet), men vi kan hjælpe dig med magneterne.

Start med at se vores video, som forklarer let, hvordan man gør. Da vi også har døve kunder, som ikke har gavn af videoen, forklarer jeg kort med tekst nedenfor, hvad man skal bruge 🙂

[Read more…]