Magnetisk DYMO med magnetbånd

Vidste du, at du kan lave magnetiske DYMO-strimler?

Det kan ikke lade sig gøre direkte i maskinen. Men når du har lavet din DYMO-tekst og skrevet din label ud, så kan du sætte den på kraftigt magnetbånd, som passer i højden og kan klippes i samme længde.

     Dymo-2-MagnetzDymo-1-magnetz

[Read more…]

En bulldog, der kan bære en liter mælk!

Bulldog-klemme-magnetzVi er blevet bedt om at lave nogle bulldog klemmer magnetiske for en kunde, så vi har haft travlt med at teste og producere den sidste uges tid. Og nu kommer de så også i shoppen 🙂

[Read more…]

Brug magnetlommer i stedet for post-its

10x10-hvid-magnetlommeBrug af magnetlommer i det daglige kan være billigere og mere miljøvenligt på den lange bane i forhold til f.eks. at bruge post-its.

Mange kontorer bruger post-its til brainstorming/storyboards eller små huskesedler. Men ofte holder limen ikke ret længe, og der skal derfor laves en ny (hvis ikke man helt glemmer alt om den manglende papirlap, der er faldet på gulvet el.lign.). Og bruger man dem til brainstorming, så skal man ikke rykke mange gange rundt på lappen, før limen ikke virker mere.

Små magnetlommer er geniale til dette formål, og så ser det også pænere ud. Forestil dig et storyboard, hvor du sætter dine små ord, sætninger, fotos eller tegninger ind i magnetiske lommer: de er nemmere at rykke rundt på, og de falder ikke ned fra dit whiteboard – de sidder også fast i morgen og i næste uge… ja, faktisk lige så længe du har brug for det. Og så falmer teksten og farverne ikke så hurtigt. Vi har haft nogle magnetiske fotolommer siddende siden 2007 samme sted, og nu har vi år 2014; dvs. i 7 år.

IT-virksomheder bruger dem til strategi, ejendomsmæglere bruger dem til planlægning af åbent hus, politiet bruger dem til at vise et gerningsforløb og planlægning ved demonstrationer, sygehuse bruger dem til vagtplanlægning (med medarbejderfotos eller navne), daginstitutioner bruger dem til piktogrammer, og viceværter bruger dem til at gøre beboerne opmærksomme på noget særligt. Idéerne er mange, men fælles for dem alle er, at magnetlommerne er en holdbar, let og pæn løsning.

Så gør hverdagen lettere for hele kontoret. Vi har rigtig mange størrelser hos Magnetz.dk – og helt sikkert også en størrelse, som passer til dit behov. Helt ned fra str. 4×4,5 cm. (pasfoto-størrelse) og op til str. A3.

Nye lavere priser på køleskabsmagneter

Mangler du lidt liv i køkkenet eller på kontoret? Så læs med her:

Vi har netop fået en helt masse flotte køleskabsmagneter hjem. Magneterne har sjove og anderledes motiver på, alt lige fra monstre og frugter til vingummibamser og keyboardknapper. Så der burde være noget at finde til både computernørden, det legesyge barn (eller voksen) og æstetikeren.

Køleskabsmagneter kan bruges til at skabe liv på enten køleskabet eller en magnettavle, og her passer vores store udvalg perfekt. Brug f.eks. vores tennisbolde magneter til børnenes sportsaktiviteter eller vores frugtmagneter til madopskrifter – alt sammen noget som skaber hygge i køkkenet eller på kontoret.

Vi har netop lavet en aftale med Trendform Magnets om større rabatter. Vores kunder skal selvfølgelig ikke snydes for denne fordel, så rabatterne går direkte videre til jer.

Køb dem i dag og få leveret i morgen: vi pakker hver dag, og hvis du bestiller inden kl. 15 på hverdage, er der 99% chance for, at vi også når at sende din bestilling af sted samme dag. Klik ind under fanen køleskabsmagneter og gå på opdagelse i vores magnetunivers. Vi har alt lige fra magnetiske monstre og blomstermagneter til keyboard magneter – lige til at give køleskabet eller den magnetiske tavle et pift.

Vores køleskabsmagneter er kendetegnet ved, at de er stærkere end almindelige køleskabsmagneter, som man køber i supermarkeder, på rejser etc. Vær dog opmærksom på, at køleskabsmagneterne ikke dur til glastavler; her skal bruges powermagneter.

Kraftige magneter i friske farver

Få en smule sjov ind i hverdagen med farvede magneter. Selvom vores sølvfarvede powermagneter er praktiske og flotte, så er det altså en smule sjovere med magneter i farve. Og når de så samtidig ikke er store og “klodsede”, er det dobbelt bonus.

Vi har netop fået disse skønne farvede powermagneter hjem. De fås i flere farver, og farverne er med til at friske f.eks. et hvidt køleskab op. De små stærke magneter måler kun 6×3 mm., men lad dig ikke nare: de er super stærke, og en enkelt magnet kan holde helt op til 6 stk. A4 ark (hvad der svarer til ca. 800 g. i bæreevne).

   

De små farvede magneter passer perfekt ind alle steder. Du kan bruge dem til at få liv i regningerne på whiteboardet på kontoret eller til at pifte familiebilleder og postkort op med. Magneterne er diskrete, men de giver et super flot og elegant resultat – lige det sidste pift 🙂

Du kan også bruge de farverige magneter til at hænge kunst op med – vi har lige solgt en masse farvede magneter til et kunstmuseum til ophængning af litografier. Vælg blot en magnet i samme farve som motivet, og magneten vil “gå i ét” med motivet; det ser super godt og æstetisk ud (se foto med postkort ovenfor). Du kan også hænge hvide dokumenter op med den hvide magnet; magneten bliver næsten usynlig, og det giver et rent udtryk til et rodet kontor.

Magneterne fås i farverne blå, rød, orange og grøn samt i sort og hvid. Du kan også vælge at kombinere farverne og få et flot og trendy køleskab eller magnetisk tavle. Vær dog opmærksom på, at magneterne ikke kan bruges på magnetiske glastavler (her skal der bruges kraftigere magneter).

Magneter til magnetiske glastavler

Magnetisk glastavle

Det blev til et lidt langt indlæg, men der er rigtig meget nyttig viden; så hvis du vil vide mere om magneter til magnetiske glastavler og om kvaliteten på glastavlerne, så gør dig selv den tjeneste at læse hele blogindlæget:

De fleste køber en magnetisk glastavle, fordi den er pæn og æstetisk. Desværre er den ikke altid så praktisk, for selv om det da er smart, at man kan tegne på den med tavletuscher, og den passer godt ind i et moderne hjem, så glemmer de fleste at tænke over, at de ikke længere kan bruge deres almindelige magneter på tavlen. Magneter til glastavler skal nemlig være powermagneter med en enorm bæreevne.

Rent teknisk så skal magnetfeltet fange en magnetisk plade bag glastavlen, da selv glasset ikke er magnetisk. Og dertil kommer, at glas er ekstremt glat. Så det kræver en meget kraftig magnet til glasset.

Jeg har tit kunder i røret, som har købt deres fine tavle og forventede, at de kunne bruge deres almindelige køleskabsmagneter eller whiteboard magneter til glastavlen. Så jeg tænker, at det ofte handler om dårlig vejledning ved købet af magnettavlen…

Når man skal bruge magneter til glas, skal man overveje, hvor tunge ting der skal op på tavlen. Vores mest solgte magneter til glastavler er str. 10×10 mm. (rund) og 10x10x10 mm. (kube). På en kvalitets magnet-glastavle kan de holde 5 stk. A4 papir hver. Skal de holde mindre, kan man gå lidt ned i størrelsen, og skal de holde mere, kan man gå lidt op i størrelsen (men ikke FOR kraftige magneter, for det er stadig glas, vi taler om, og det kan gå i stykker).

Hvis man køber en kvalitetstavle (f.eks. et dansk designet Chatboard), så får man også kvalitet for alle pengene. De har et af de kraftigste magnetfelter på markedet for magnetiske glastavler. Så selv om de koster mere end det dobbelte af dem fra supermarkedet og byggemarkedet, så er de hver en krone værd. For ofte er de billige glastavler så ringe i magnetismen, at der skal bruges så kraftige (og dyre) powermagneter, at det i sidste ende bliver dyrere end at have købt kvalitetstavlen. Og dertil kommer, at de kraftigste powermagneter til glas er meget uhandy: svære at skille ad, og de skal være langt fra hinanden på den magnetiske glastavle, da tiltrækningskraften magneterne imellem er så meget højere end med magnetismen i glastavlen. Så i dette tilfælde er dyrt både bedre og billigere. Og så har jeg ikke engang nævnt kvaliteten på selve glasset..!

Må jeg hjælpe dig videre i dit valg af magneter til din magnettavle? Så kontakt mig endelig via denne kontaktformular.

NB! Jeg har ingen aktier i danske Chatboard. Jeg har bare valgt at købe dem til mit eget kontor, fordi de var de bedste på markedet, og jeg ser rigtig mange billige og ringe tavler i mit daglige arbejde. Så derfor anbefaler jeg uden tøven at købe rigtige kvalitets magnet-glastavler. Og hvis du har mod på at lave din egen magnetiske glastavle, så kontakt den lokale smed – han har helt sikkert noget kraftigt stål liggende, som du kan bygge din egen glastavle med 🙂

Meget stærke kontormagneter

Skal det være praktisk og pænt på én gang på kontorets magnettavle, så kan jeg anbefale Boston Xtra kontormagneterne, som kan holde på til 12 stykker a4 papir ad gangen!

De kommer i mange forskellige farver og former. Ensfarvet eller assorterede farver? Runde, firkantede eller trekantede magneter? Du bestemmer selv. Se mere her om stærke kontormagneter.