Brug magnetlommer i stedet for post-its

10x10-hvid-magnetlommeBrug af magnetlommer i det daglige kan være billigere og mere miljøvenligt på den lange bane i forhold til f.eks. at bruge post-its.

Mange kontorer bruger post-its til brainstorming/storyboards eller små huskesedler. Men ofte holder limen ikke ret længe, og der skal derfor laves en ny (hvis ikke man helt glemmer alt om den manglende papirlap, der er faldet på gulvet el.lign.). Og bruger man dem til brainstorming, så skal man ikke rykke mange gange rundt på lappen, før limen ikke virker mere.

Små magnetlommer er geniale til dette formål, og så ser det også pænere ud. Forestil dig et storyboard, hvor du sætter dine små ord, sætninger, fotos eller tegninger ind i magnetiske lommer: de er nemmere at rykke rundt på, og de falder ikke ned fra dit whiteboard – de sidder også fast i morgen og i næste uge… ja, faktisk lige så længe du har brug for det. Og så falmer teksten og farverne ikke så hurtigt. Vi har haft nogle magnetiske fotolommer siddende siden 2007 samme sted, og nu har vi år 2014; dvs. i 7 år.

IT-virksomheder bruger dem til strategi, ejendomsmæglere bruger dem til planlægning af åbent hus, politiet bruger dem til at vise et gerningsforløb og planlægning ved demonstrationer, sygehuse bruger dem til vagtplanlægning (med medarbejderfotos eller navne), daginstitutioner bruger dem til piktogrammer, og viceværter bruger dem til at gøre beboerne opmærksomme på noget særligt. Idéerne er mange, men fælles for dem alle er, at magnetlommerne er en holdbar, let og pæn løsning.

Så gør hverdagen lettere for hele kontoret. Vi har rigtig mange størrelser hos Magnetz.dk – og helt sikkert også en størrelse, som passer til dit behov. Helt ned fra str. 4×4,5 cm. (pasfoto-størrelse) og op til str. A3.

Gratis piktogrammer til børn

Så er de her! De gratis piktogrammer, som jeg har lovet jer 🙂

Du kan downloade de små piktogrammer gratis på Magnetz.dk, og jeg mener HELT gratis – ikke engang købsbetinget, selv om piktogrammerne passer til vores 6×6 magnetiske fotolommer.

Designeren bag er Tobias Mikkelsen, og jeg kan varmt anbefale ham, hvis du har brug for en grafisk designer. Han kan bare altid lige lidt mere end de andre bureauer.

Du finder piktogrammerne både i farver og sort/hvid LIGE HER.

Mange hilsner
Mia

Magnetiske bogstaver

Så er de her endelig: de magnetiske bogstaver. Jeg har ledt længe efter en kvalitet, som jeg var tilfreds med, og nu har jeg fundet dem – desværre kun fra A-Z, men er ved at få fabrikken til at lave Æ, Ø og Å også nu 🙂 Og så til en rigtig god pris på kun kr. 79,- for et sæt.

Det magnetiske alfabet er lavet i kvalitetstræ med en lille magnetplade bagpå, og de er geniale til at “skrive” små beskeder med på køleskabet til familien, men de er også et hit for børn, der begynder at interessere sig for bogstaver og læsning.

Bogstaverne er måske en anelse mere finurlige, end jeg havde forestillet mig… men min datter på 5 år har forsikret mig om, at det er de sjoveste bogstaver i hele verden – og det er jo ikke så lidt endda! Så derfor har jeg kastet mig ud i at forhandle disse magnetiske bogstaver med øjne og “personlighed”. De er et rigtig godt supplement til vores magnetiske fotolommer, som sælges til mange daginstitutioner og børnefamilier.

Fotomagneter til børneinstitution

I en institution for 10-21 årige fysisk- og psykisk udviklingshæmmede har de valgt at lave en whiteboard tavle om til “børnenes tavle”. De har købt 200 stk. små fotomagneter str. 4×4,5 cm. og sat et lille foto af hvert barn i de magnetiske fotolommer. Børnene bruger selv magneterne i det daglige til at tilmelde sig en aktivitet i huset ved at rykke sin fotomagnet hen til det sted på magnettavlen, der vedrører den pågældende aktivitet.

På den måde kan personalet og andre børn (og forældre) hurtigt se, hvem som er tilmeldt de forskellige aktiviteter den pågældende dag, men også hvor de kan finde de forskellige børn henne. Systemet bruges også til at holde styr på, hvem som er kommet fra skole, og hvem som er fraværende.

Institutionen bruger også magnetlommer str. 6×9 cm. til at have piktogrammer over de forskellige aktiviteter dagen igennem.

Og endelig er der i institutionens indgangsparti malet en væg med magnetmaling, hvor 10×15 cm. magnetlommer med personalets billeder er sat op. Børn med særlige behov som f.eks. autistisme, asperger syndrom, mongolisme o.lign. skal helst have nogle billeder/fotos at forholde sig til, da det ikke er alle, som kan læse. Derfor virker det rigtig godt med magneterne, så dagen kan vises i billeder, og alle kan “være med” i dagligdagen.