Hjemmelavede magneter til jul

Vi har været i det kreative hjørne og lavet kraftige køleskabsmagneter med Fimo-ler og små neodymmagneter str. 6×2 mm. Vi er gået efter en bæreevne på ca. 600 gram for at have en magnet, der kan holde både figuren og den tykke menufolder hængende.

Der kræver en kraftig lim for at holde magneterne siddende. Vi har brugt UHU tokomponent lim. Det er forholdsvist nemt at bruge, og det virker bare. Det skal blandes i forholdet 1:1, og magneten skal skrabes let, så der er ridser (ikke hul) i magnetens overflade. Derefter skal det tørre i ca. 12 timer. Men så tør vi også love, at magneten aldrig falder ud af “hylstret” igen – medmindre du varmer det grundigt op.

Vigtig info: magneterne må ikke komme med ind i ovnen – de tåler kun på til 80 grader, og Fimo-ler skal varmes op til ca. 130 grader. Vi klarede det ved at lave et aftryk af magneten i leret, og så var det let at sætte den i aftrykket bagefter med lim, når magnet-figuren var kold.

Vi købte 8 forskellige farver Fimo ler i Panduro Hobby Lyngby Storcenter. De har et stort udvalg og søde ekspedienter.

Speak Your Mind

*