Magnetisk legetøj

Endelig fandt jeg dem – min søns yndlingslegetøj fra børnehaven. Magnetiske figurer til at “bygge” med. Dem må vi ha derhjemme! Jeg er ikke så god til actionfigurer og dragen-og-ridderen-kæmper-til-døden lege – her er en stor viden om Barbie og Ken ikke så brugbar… Pludselig er man pinlig-mor, når man giver dragen følelser og ridderen et tøset navn. MEN noget med magneter; ja så kan jeg være med igen.

Man kan jo bygge alt muligt med de smarte magnetfigurer. Og så fandt jeg også lige ud af, at de har et navn andet end magnet-bygge-dimser: de hedder Polydron magneter. Fandt dem hos Legeakademiet og er helt solgt.

Tid til at nørde – Artikel om permanente magneter

Ja, ved ikke hvad man skal kalde interesse for magnetisme ellers… føler mig i hvert fald en smule “nørdet”, når jeg læser artikler om magnetisme.

Faldt over en rigtig spændende artikel om permanente magneter i Ingeniøren. Handler bl.a. om en meget omtalt Youtube video med en maskine og en teori om monopolare magneter.

Og noterne til artiklen er mindst lige så interessante som artiklen selv… god læselyst 🙂

Magnetiske clips til køleskabet

Endnu en smart måde at hænge ting op på køleskabet: med magnet clips fra Trendform. Lidt mere fancy end en almindelig køleskabsmagnet – så hvorfor ikke købe lidt “lir” til køleskabet.

De magnetiske klemmer er lavet med powermagneter, og de har en imponerende bæreevne på 300 gram.

OBS! Virker ikke på magnetiske glastavler.

Magnettape med dispenser

Så kom den på lager igen, den smarte magnettape. Tapen er på en dispenser og fungerer præcis som alm. klisterbånd: rul det stykke magnet tape, du skal bruge, og riv det let af på dispenseren. Ikke så meget tidsspilde.

Magnetisk tape er ikke så kraftigt som permanente magneter. Men det holder sagtens papir, karton og postkort oppe på køleskabet, whiteboardet eller lignende.

Mange af vores kunder bruger det til piktogrammer og til små beskeder på opslagstavlen, hvor det ikke kræver en permanent løsning (som f.eks. magnetiske fotolommer). Så brug magnettape, når det skal være nemt og hurtigt.

Prisen for 1 stk. dispenser med 5 meter tape er kr. 79,- (prisen falder v/køb af flere).

OBS! Magnet tape virker ikke på magnetiske glastavler – det er simpelthen ikke kraftigt nok. Der skal man bruge powermagneter…

Hjemmelavede magneter til jul

Vi har været i det kreative hjørne og lavet kraftige køleskabsmagneter med Fimo-ler og små neodymmagneter str. 6×2 mm. Vi er gået efter en bæreevne på ca. 600 gram for at have en magnet, der kan holde både figuren og den tykke menufolder hængende.

Der kræver en kraftig lim for at holde magneterne siddende. Vi har brugt UHU tokomponent lim. Det er forholdsvist nemt at bruge, og det virker bare. Det skal blandes i forholdet 1:1, og magneten skal skrabes let, så der er ridser (ikke hul) i magnetens overflade. Derefter skal det tørre i ca. 12 timer. Men så tør vi også love, at magneten aldrig falder ud af “hylstret” igen – medmindre du varmer det grundigt op.

Vigtig info: magneterne må ikke komme med ind i ovnen – de tåler kun på til 80 grader, og Fimo-ler skal varmes op til ca. 130 grader. Vi klarede det ved at lave et aftryk af magneten i leret, og så var det let at sætte den i aftrykket bagefter med lim, når magnet-figuren var kold.

Vi købte 8 forskellige farver Fimo ler i Panduro Hobby Lyngby Storcenter. De har et stort udvalg og søde ekspedienter.

Magneter til glastavler – billigere og kraftigere

Ja, overskriften overlever næppe i Jantelovens tegn, men ikke desto mindre er det sandt: vi sælger billigere og stærkere magneter til magnetiske glastavler end dem, man køber hos tavle-leverandørerne. Vi mødes ofte af skepsis over, at vi er så meget billigere end mange af vores konkurrenter. Men der er altså hverken fup eller fiduser over det, vi leverer. Vi køber stort ind og går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi undersøger altid markedet grundigt. Og så vil vi gerne blive i branchen i mange år. Så vi sætter en stor ære i at levere kvalitet og service til alle – hver gang. For en “lille kunde” kan ende med at blive den største, hvis vi gør det godt nok. Og det også meget sjovere at gå på arbejde, når man har tilfredse kunder. Så vores opskrift på succes med kraftige magneter er egentlig meget simpel.

/Mia & co.

Gratis piktogrammer – Hvad skal du bruge?

Vi har bestilt nogle flere piktogrammer i farve og sort/hvid (farv selv) hos vores dygtige designer, Tobias Mikkelsen, som efterhånden har lavet en del arbejde for os.

Men nu skal vi bare lige finde ud af, hvad piktogrammerne skal forestille.

Indtil videre er der ønsker til tandbørstning, køre i bil, dække bord, rydde af bordet og tage tøj på.

Hvis du synes, at det er en sød piktogramserie, som I kan bruge derhjemme, så skynd dig at sende os en mail med gode forslag.

Og de er som sædvanlig helt og aldeles gratis at downloade fra vores webshop 🙂 Det eneste vi beder om retur er en lille mail med feedback på piktogrammerne. Vi bliver så glade, hver gang vi hjælper bare en lille smule hos familier, som har udfordringer i det daglige. Vi har det selv inde på livet med vores søn, så vi ved, hvor meget små ting kan være til stor hjælp.

Mange hilsner
Mia & co.

UPDATE: tak for alle tilbagemeldingerne, som har resulteret i 9 nye piktogrammer 🙂

Billige whiteboards for alle

Jeg er i dag faldet over et rigtig smart produkt – synes jeg selv – fra Avery. Det er en folie med samme overflade som et whiteboard. Det hedder Write & Wipe ark og fås i mange forskellige størrelser. Det er ikke noget vi selv forhandler, men jeg er sikker på, at du kan finde en forhandler via Google 🙂

Nu står vi ikke selv og mangler et whiteboard uden magnetfunktion, for kontoret er “plastret til” med forskellige whiteboards, magnettavler og Chat-board til at teste magnetprodukter. Men jeg kunne godt have brugt en sådan whiteboard tavle løsning i min studietid; til at sætte på min kalender og studiemappe, så “tavlen” var lige ved hånden, når jeg lavede brainstorming over et emne.

Og det er da også en smart løsning i hjemmet, hvis man vil lave en overflade “skrivbar” – f.eks. på væggen til små beskeder.

Hvis man ikke skal bruge magnetfunktionen på whiteboardet, er det i hvert fald en rigtig smart og billig løsning i stedet for at købe et hårdt whiteboard.

Køb Chatboard til hjemmet

Jeg har for nyligt købt et Chatboard, og jeg er meget imponeret over styrken i forhold til mange af de andre magnetiske glastavler, der er på markedet. Og så er det også et ekstra plus, at det er dansk design. Jeg købte den grønne model (leaf green).

Jeg har brugt glastavlen til at teste bæreevne for neodymmagneter, for der skal nogle meget kraftige magneter til Chatboards. Magnet str. 10×10 mm. klarer sig bedst allround, og den er en del kraftigere – og billigere – end de originale magneter, man kan købe ekstra til den magnetiske glastavle.  Med en magnet på 10×10 mm. kan du hænge 7 stykker A4-papir op uden at bekymre dig om, at de falder ned igen, når du går forbi, eller det blæser lidt fra støvsugeren eller vinduet.

Og du går næppe galt i byen med en 10×10 mm. magnet: det er vores bedst sælgende størrelse til glastavlerne, og vi sælger til mange kontorer og privatpersoner. Prisen starter på kun kr. 22,-/stk. (inkl. moms) og falder helt ned til 18,-/stk. ved mængdekøb.

Hvordan måler man gauss?

Jeg er ved at opdatere vores varekort med flere måleenheder, bl.a. gauss (symbol G) og tesla (symbol T), da mange efterspørger disse måleenheder før køb.

Det er forholdsvis vanskeligt at beregne G og T, så vi kan ikke give dig en nem formel, men hvis du vil vide lidt mere om magnetisme og måleenheder, er Wikipedia et godt sted at starte. Desværre er de danske redegørelser p.t. meget tynde, så hvis du kan læse engelsk, vil jeg anbefale dig at besøge denne Wiki-side om gauss og denne Wiki-side om tesla.

Magneter mod smerter

To af vores kunder har haft held med at fjerne smerter ved brug af vores neodymmagneter. Vi har desværre ikke så meget forstand på magneter i forhold til healing og smertelindring, så vi kan kun fortælle om kundernes oplevelse.

Den ene kunde er en ældre herre, som har stærke smerter i knæet efter en operation. Hans kone har syet et knæbind med små lommer til magneter, så neodymmagneterne er fikseret på de steder, hvor smerterne stråler ud. Han bruger supermagneter i str. 20×5 mm; en på hver side knæet, så magnetismen “stråler” imellem de to magneter.

Den anden kunde ejer en hest og bruger på samme måde magneterne til smertelindring ved at sætte to magneter på hestens ben i et tætsiddende bind, som hesten kan gå rundt med for at opnå smertelindring.

Vi vil meget gerne blive klogere på området, så hvis du har erfaringer med at bruge de stærke neodym-magneter til smertelindring, hører vi meget gerne fra dig.

OBS! Ovenstående er på ingen måde anbefalinger men alene oplysninger fra kunder. Magneter af neodymium er ikke legetøj, og de må ikke komme i nærheden af elektroniske apparater, pacemakere og andet følsomt udstyr. Læs altid vores vejledning, inden du køber kraftige magneter.

Magneter med fotos – tip fra en kunde

Vi har fået dette tip fra en kunde, som jeg gerne vil dele med jer:

Magnetiske fotolommer fås i alle mulige størrelser og er lige sagen, når man vil have billeder af børnebørnene på køleskabet – i stedet for almindelige, “sjove” køleskabsmagneter. Her er mit tip: Køb en lakeret metalplade, som bl.a. kan fås i IKEA; sæt magnetiske fotolommer op på den magnetiske plade, og så har du en “levende” collage, hvor du let kan skifte billederne ud.