Magnetmaling – det er da for smart!

Jeg har for nyligt fået øjnene op for magnetmaling. Lidt pinligt, når jeg nu er så glad for magneter, for den magnetiske maling har jo eksisteret i mange år efterhånden.

I hvert fald har jeg fundet ud af, at det er intet mindre end fantastisk, hvis man som os har små børn og samtidig et integreret køleskab uden mulighed for at sætte magneter op. Jeg så det hjemme hos en af vores venner, som havde købt en masse magnetlommer. Han har malet en hel dør med 5 x magnetmaling og derefter en omgang alm. hvid maling. Og klask; der sidder magneterne og ser smarte ud på en “helt almindelig” (magnetisk) dør. Og de sidder bare fast uden problemer.

Så nu skal min datters værelse have en kæmpe magnetvæg, som jeg vil male med magnetlakken. Og hun glæder sig. Jeg skal nok vise billeder af resultatet, når væggen er klar. Det tager 3×12 timer i tørretid, hvis vi ikke ønsker at male over med en almindelig maling bagefter (ellers 5 gange tavlelak). Jeg forventer, at det bliver super fedt, når hun kan pynte en hel væg med fotomagneter og tegninger. Og det er ikke det hele: hun kan også skrive med kridt på sin nye væg, uden at mor og far bliver sure 😉

Jeg glæder mig til at vise fotos frem af magnetvæggen, når den er færdig. Jeg skal bare lige finde tiden til at få flyttet alt væk fra væggen og så nok også lige finde overnatningsmulighed for min prinsesse i den weekend, hvor jeg skal male med magnetlakken, så jeg slipper for små pilfingre undervejs i processen..!

Og så er jeg snart klar med gode råd til, hvordan man gør (og helt sikkert også noget om, hvordan man ikke gør)!

Mange hilsner Mia

Speak Your Mind

*