Magneter mod smerter

To af vores kunder har haft held med at fjerne smerter ved brug af vores neodymmagneter. Vi har desværre ikke så meget forstand på magneter i forhold til healing og smertelindring, så vi kan kun fortælle om kundernes oplevelse.

Den ene kunde er en ældre herre, som har stærke smerter i knæet efter en operation. Hans kone har syet et knæbind med små lommer til magneter, så neodymmagneterne er fikseret på de steder, hvor smerterne stråler ud. Han bruger supermagneter i str. 20×5 mm; en på hver side knæet, så magnetismen “stråler” imellem de to magneter.

Den anden kunde ejer en hest og bruger på samme måde magneterne til smertelindring ved at sætte to magneter på hestens ben i et tætsiddende bind, som hesten kan gå rundt med for at opnå smertelindring.

Vi vil meget gerne blive klogere på området, så hvis du har erfaringer med at bruge de stærke neodym-magneter til smertelindring, hører vi meget gerne fra dig.

OBS! Ovenstående er på ingen måde anbefalinger men alene oplysninger fra kunder. Magneter af neodymium er ikke legetøj, og de må ikke komme i nærheden af elektroniske apparater, pacemakere og andet følsomt udstyr. Læs altid vores vejledning, inden du køber kraftige magneter.

Magnetbånd – Gør-det-selv magneter

Lav magneter selv med det smarte magnetbånd m/selvklæber.

Jeg har længe været irriteret over, at når jeg skulle købe magnetbånd, så skulle jeg enten købe det til overpris hos en hobbyforretning eller i mange flere meter end nødvendigt.

Så jeg har undersøgt sagen og fået produceret kraftigt magnetbånd i 3 forskellige størrelser, som du kan lave magneter selv med eller f.eks. gøre et spejl magnetisk ved at klæbe en strimmel magnetbånd på spejlet.

Så hvis du er kreativ, kan du nu købe det selvklæbende magnet bånd (også kaldet magnettape) i ønsket mål fra 1 meter ad gangen, fra kr. 30,-. Magnetbåndet fås i bredderne 12 mm., 19 mm. og 25 mm.

Rigtig god efterårsferie. Mange hilsner Mia.

Køb magnetiske fotolommer online

Kender du det med løse sedler på køleskabet, som falder ned – vigtig information, som man altså bare skal huske (og andre vigtige ting som fotos af familien eller yndlings pizzamenuen)…  mega irriterende, for man gider egentlig ikke hele tiden at skulle samle tingene op fra gulvet og sætte dem op igen i nogenlunde orden.

Jeg har faktisk hele 2 løsninger til dig i dag: magnetlommer og power magneter. 2 vidt forskellige ting – som egentlig supplerer hinanden rigtig godt.

Magnetiske fotolommer er til at holde “orden i rodet” – hver ting på sin plads. Og de har en kraftig magnetisk bagside, så du er sikker på, at både tegninger, fotos, skemaer o.lign. bliver hængende.

Når det kommer til pizza menukortet, så hiver jeg lige min anden “kanin” op af hatten: de super kraftige køleskabsmagneter power magneter. Selv den tykkeste folder med 200 forskellige menu-kombinationer bliver hængende. Og nu er jeg jo stadig lidt af et legebarn selv, så i min test på at se, hvor kraftige magneterne egentlig er, så fandt jeg ud af, at når jeg tager 2 magneter og putter på hver sin side af tommelfingeren, så bliver de siddende. Bagefter eksperimenterede jeg så lidt med, hvor langt man kan holde magneterne fra en magnetisk flade, og hvor de stadig “drøner” hen på magnetpladen… Lad være med at gøre mig kunsten efter, for det er altså voldsomme krafter, og jeg har endda også knækket en flig af en af magneterne i et af de lidt vildere forsøg – godt ingen fik den i hovedet!!

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde de helt rigtige køleskabs magneter til dit køleskab, så kig endelig forbi Magnetz.dk i dag. Vi står på hovedet for vores kunder 🙂

Luksus magnetlommer

Så har vi lige fået en større leverance af de skønne magnetiske fotolommer – i flere forskellige størrelser og nu også en luksusudgave med trekantluk. Klik på dette link for at se vores nye magneter med trekantluk.

Men hvorfor nu lige med trekantluk?! Jo, fordi mange af vores erhvervskunder har efterlyst en magnetlomme, som kan åbnes lettere, når magneterne bruges til at udskifte sedler flere gange om dagen. Vi er derfor stolte over at have fået denne luksus-udgave på lager. Og den kommer naturligvis snart i mange flere størrelser (helt op til A3). Så jeg håber meget, at I vil tage godt imod de nye magneter.

Og som altid: mangler du magneter i specialmål, så send os en mail på info@magnetz.dk eller ring på tlf. 30353533 – det er meget sjældent, at vi får en specialbestilling, som vi ikke kan skaffe hjem hurtigt.

Det var alt for denne gang – jeg har heldigvis dejligt travlt med at pakke ordrer.

Mange hilsner Mia

Kraftige power magneter

Efter mit blogindlæg om de meget kraftige magneter har jeg fået en del henvendelser om, at jeg selv burde forhandle magneterne på www.magnetz.dk. Så nu har jeg gjort noget ved det og købt et parti kraftige magneter hjem til webshoppen for at se, om det er noget for mine kunder. For selv om både magnetiske fotolommer og neodymmagneter er inden for magnet-familien, så er det alligevel to vidt forskellige ting: neodymmagneterne har til formål at holde løse papirer på plads på køleskabet, mens magnetiske fotolommer har til formål at fjerne løse papirer fra køleskabet…

Men jeg lytter naturligvis til mine kunder, og jeg må indrømme, at jeg er stærkt facineret af supermagneterne. Sikken en kraft, der ligger bag de små dimser. Den ene magnet på Ø20 mm er så kraftig, at når jeg sætter en magnet på hver side af min finger, sidder de fast. Imponerende! De fås også i meget kraftigere udgaver, hvor jeg har valgt at forhandle de lidt mere almindelige og “humane” udgaver, som trods alt stadig kan pilles ned fra køleskabet uden at skulle bruge værktøj.

Det er bestemt ikke børnelegetøj, men det er svært ikke at eksperimentere med dem. Jeg har også allerede fået en ret seriøs klemmelus, fordi jeg skulle se, hvor stærkt det går, når to magneter “klasker sammen”. Og det går altså så stærkt, at jeg ikke kunne nå at fjerne alle fingrene…!